top of page

Lidt om min historie og baggrund for kropsterapi

”Jeg var sikker på at min krop råbte et eller andet til mig, som jeg bare ikke forstod!”

Jeg er født i 1968 i København, og i 1999 flyttede jeg til Dragør hvor jeg også har min praksis. I 2019 traf jeg et bevidst valg om at forandre mit arbejdsliv efter ca. 30 år med mange interessante og lærerige oplevelser som ansat i virksomheder i Danmark og Norden.

 

Fælles for mit tidligere arbejdsliv har været kommunikation, rådgivning, coaching samt
udvikling af ansatte og organisationer. Dog har jeg altid fundet størst glæde i at hjælpe
og se hver enkelt person udvikle sig og finde balancen i sig selv – både i krop og psyke.

 

Da jeg blev sygemeldt med stress i efteråret 2018, brugte jeg yoga, meditation og
bevægelse til at finde vejen tilbage til mig selv. Det bragte mig til en international uddannelse

som certificeretyogalærer, hvor jeg mødte TOTUM kropsterapi for første gang. Det blev en 
aha-oplevelse for mig, hvor jeg fandt ”det”, der byggede bro mellem min fysiske og psykiske 
balance … ”det-noget” som jeg havde en fornemmelse af kroppen fortalte mig, men som jeg 
bare ikke kunne fange.

 

For eksempel oplevede jeg hvordan et meget gammelt piskesmæld blev en fasttømret fortælling
om, hvem jeg var, hvad jeg formåede fysisk og mentalt samt hvad jeg ”skulle/burde” gøre

for at kompensere for disse begrænsninger. Selvom jeg fysisk gjorde alt hvad jeg blev rådgivet

til fra sundhedsfaglige, så blev piske-smældet ved med at smerte, forstyrre og begrænse - selv

10-12 år efter skaden var sket. 

 

Fortællingen om mig som piskesmælds-patient forandredes først, da jeg blev opmærksom på

at smerterne og begrænsningerne ved piskesmældet opstod, når jeg befandt mig i specifikke
situationer. Situationer, hvor jeg skulle præstere og ofte gå på kompromis med mine egne overbevisninger, selvværd og selvforståelse … og ikke når jeg fysisk gav den max-gas i træningscentret. Nærmest som et trylleslag forsvandt smerter og begrænsninger, når jeg ikke længere befandt mig i den ukomfortable situation.
 
Denne opdagelse gjorde, at jeg blev optaget af hvordan krop og psyke hænger sammen samt hvordan man kan behandle det ene ved at behandle det andet – og omvendt. 

 

I dag betegner jeg mig ikke som "piskesmældsramt", men forstår at når nakken værker og smerterne opstår, så er det fordi jeg er på vej ud i noget, som ikke er godt for mig ... Altså; ”min krop fortæller mig noget, og jeg vælger nu at lytte!”

 

TOTUM kropsterapi, Access BARS og bevægelse kan hjælpe med at oversætte kroppens og psykens sprog og skabe et liv med større balance, og derfor er jeg begejstret for at have valgt denne vej og glæder mig til at hjælpe dig med lige præcis den problematik - fysisk eller psykisk - som du har brug for.
 

IMG_3199.jpg

erfaring

IMG_3287.jpg

Rie Bacher Kejser

Jeg har arbejdet indenfor flere fagområder siden jeg startede på arbejdsmarkedet som 20-årig. Holdtræningsintruktør, reklametegner/dtp'er, marketingkoordinator, direktionssekretær, byggeprojektleder, HR Business Partner og HR-direktør. 

 

Det har givet mig muligheden for at møde mennesker på tværs af landegrænser og kulturer, hvilket har styrket min nysgerrighed på hvad som former os igennem hele livet.

 

I dag arbejder jeg fortsat med mennesker som yoga-instruktør, krops- og traumeterapeut, akupunktør samt kliniksekretær.

certifikater/eksamener:
  • Uddannet AcuNova akupunktør, Akupunktur Universitetet

  • Eksamineret Indre Barn Traume-terapeut, Det Terapeutiske Rum

  • Uddannet yoga-lærer fra Prana Yoga Shala, RYS200

  • Uddannet kropsterapeut fra TOTUM - Skolen for Kropsterapi

  • RAB-registreret kropsterapeut ved Dansk Behandlerforbund

  • Moderne Smertevidenskab certifikat ved Smertevidenskab.dk

  • Access BARS certifikat 

  • Grundlæggende eksamen i anatomi, fysiologi & sygdomslære ved Innowell

  • Certificeret Enneagram Practitioner fra Think About It Institute, DK

  • Flere coach- og feedback certifikater fra danske og udenlandske udbydere 
     

Certifikat-orange og hvid uden baggrund.png
bottom of page